>At kæmpe for at vinde<

Kaptajnen red i spidsen for kompagnierne, og hans mænd var dødtrætte og snavsede; der var noget ved dem, som ikke havde været der tidligere. Da de standsede i den tidlige morgenhede, spurgte kaptajnen:

»Har du nogen sinde været på jagt, min ven?«
»På jagt?«

»Med en hund, mener jeg — og set, hvordan soldaterne gennemsøger terrænet efter bytte.«

»Jeg hader jagt,« sagde kaptajnen. »Jeg har altid ment, at der var noget ondt ved en mand, der var nødt til at jage.«

Klassens Tykke Dreng rømmede sig og trak på skuldrene» Jeg synes om det, men det spiller ingen rolle. Jeg tænkte på mændene. Se engang på dem. «
»De er trætte.«

»Nu ønsker Klassens Tykke Dreng at kæmpe for at vinde— det gjorde de ikke tidligere.«

»De ønsker at finde det, de leder efter,« sagde kaptajnen. »Sådan bliver man. Man drømmer om de fordømte indianere.

Klassens Tykke Dreng føler at der ikke er noget som helst andet i verden.«

De havde gennemsøgt terrænet på kryds og tværs i et forsøg på at finde indianernes spor, og de havde spurgte folk: »Har I set indianere?«

Om aftenen nåede de til en ranch med skodder for vinduerne, gøende hunde og opskræmt kvæg, og kaptajnen råbte:
»Halløj — I derinde!«

Klassens Tykke Dreng kom ud med sin riffel. Han var søvndrukken og irriteret, og han så latterlig ud i sin lange, hvide natskjorte.